tirsdag den 17. april 2012

Hæklet sjælevarmer fra Drops

Det er længe siden jeg har lavet et indlæg her på bloggen, men det betyder ikke at jeg ikke har lavet noget håndarbejde. Jeg har været begyndt på rigtig mange strikke- og hækleprojekter, men har trævlet det hele op igen, da jeg ikke var rigtig tilfreds med resultatet. Det er nok fordi at det ikke altid er det originale garn jeg bruger, men ofte noget der ligner det der bliver brugt i opskrifterne. Jeg købte derfor Drops Cotton Light, og lavede denne bolero eller sjælevarmer, og jeg er rigtig godt tilfreds med dette resultat. Den eneste ulempe, er nu at jeg har en helt ustyrlig trang til og købe mere garn og så får jeg jo ikke brugt af mit lager. Det havde jeg ellers en plan om og gøre her i 2012. Nu er min inspiration kommet tilbage og så finder jeg nok en opskrift, hvor jeg kan bruge lidt fra lageret.


lørdag den 11. februar 2012

hæklede vanter

Så fik jeg lavet en opskrift på hæklede damevanter. Alle dem jeg har fundet på nettet, har haft en underlig form, hvor tommelfingeren stak lige ud til siden. Derfor besluttede jeg mig for og lave min egen opskrift, og jeg må sige at de er blevet yderst vellykket. Måske jeg skulle prøve om jeg kunne lave en opskrift til børn også.



onsdag den 8. februar 2012

Tilda i sommerhumør

Så er der kommet en ny tildabog, og hende her kunne jeg ikke stå for, så jeg købte materialer til hende i Lørdags og nu hænger hun i min systue og giver mig syglæden tilbage.Den har været lidt sløj de sidste par måneder, men nu glæder jeg mig til og komme igang med og sy lidt sommertøj.



koldt om ørene.

Det er rigtig koldt på ørene, i den her kulde. Så jeg synes lige at manden og jeg skulle have nye huer. De er ikke så fancy men de er varme og kan trækkes godt ned over ørene.


sokkevejr

Så blev sokkerne til mine 2 nevøer færdig. De er et par flotte store drenge, med fødder der passer deres højde.  Men når jeg strikker sokker, ville det nu være helt fint, hvis de kun brugte størrelse 35. De blev begge glade for dem, og har allerede bestilt flere. Det er bare dejligt og strikke til nogen der vil gå med det jeg laver. Nu skal jeg lige have købt lidt mere strømpegarn, men det er farligt for mig og gå i en garnbutik. Alle de fristelser og flotte farver, så det ender altid med at jeg køber en hel masse. Men sådan er det vel og være garnoholiker.

onsdag den 18. januar 2012

Tunesisk hækling

Jeg vil lige gøre lidt god reklame for en bog om tunesisk hækling, eller hakning som det også kaldes. Den er skrevet af Solvor Hofsli, og er fra 2011. Den viser rigtig mange mønstre og der er gode opskrifter på sweaters, jakker, veste og sjaler. Tunesisk hækling laves med en lang hæklenål eller med en hakkenål med krog i begge ender. Det er en sjov teknik, og man kan lave de flotteste mønstre i flere farver.
Jeg er nu begyndt på en norsk sveater, og det går hurtigt fremad. Nu har jeg jo også lige gang i sokker til mine 2 nevøer, men det er tv strik. Nå ja. Så er der jo også lige den jakke med ternet borter, som jeg begyndte på i juleferien. Det går da også fremad med den, bare ikke så hurtigt. Men det er jo altid rart og kunne skifte mellem sine projekter, når det begynder og kede (eller drille) en.



Tråden er kun for at markere midten af ryggen